Mysteriekassen - et escape room i virkeligheden

Køb et spil med mulighed for at lave 1728 forskellige spil fra 2. klasse og opefter!
Webshop
Webshop
Webshop
banner
Mysteriekassen 1
Mysteriekassen i sine naturlige omgivelser
banner
Mysteriekassen 2
Lidt af indholdet i mysteriekassen
Mysteriekassen er "plug'n'play". Det betyder, at du ikke behøver at forberede dig ret meget mere, end hvis du lige skal printe et par kopiark til eleverne.

Kopiering
Find det laminerede kopiark med plads til at skrive svar. Kopier dette i det antal, der passer til den mængde hold/elever, du vil sende på løb. Du kan vælge at give holdene arkene som A4 eller skåret ud. Kopier også arkene med fortællingen og beskrivelse af hvert spor, som du kan lægge ud sammen med posterne.

Vælg din mission
På de to bilag kan du vælge dig en tyv og en taske. Instruktioner til, hvordan du vælger de rette spor, finder du på disse ark. Der er i alt 1728 forskellige missioner i Mysteriekassen.

Find og fordel posterne
Der er i alt 8 poster. På selve posterne står "POST #". Disse skal du lægge forskellige steder på det område, hvor I vil spille. Læg eventuelt postbeskrivelser ved, eller læs dem højt for eleverne. Læg de to bannere med tasker og mistænkte ved "basen".

Find de rette spor
Jævnfør instruktionerne for at finde de rette spor. Tag disse op af kassen og læg dem i basen, så du let kan finde dem, når der kommer et hold. Disse spor hedder altid et tal og et bogstav. Tallet angiver posten og bogstavet angiver varianten.

Post 6 kræver lidt forberedelse. Når du har valgt den rette variant af spor (A eller B), skal du lægge kortet ind i nøgleboksen. Før du lukker boksen, skal du indstille den rette kode. Inde i boksen sidder en tap, der skal skubbes hen til "B". Nu kan ud indstille koden og skubbe tappen tilbage til "A". Boksen kan nu lukkes og du kan stille koden et tilfældigt sted, så den låses.

Selve spillet
Del eleverne i hold (eller enkeltvis, hvis I ikke er så mange). Der kan højst være 8 hold, hvis du vil undgå, at nogen skal vente. Spillet spilles som et stjerneløb. Hvert hold får nu et sæt med de spor, du har udvalgt - forskellige spor til hvert hold. Holdene sendes ud til posten, hvor de skal løse opgaven. Efter hvert løst spor, kommer holdet tilbage og modtager et nyt spor - indtil de har været igennem alle spor.

Spillet er delt i "Hvem er tyven?" (spor 1-5) og "Hvad er stjålet?" (spor 6-8). Man kan sagtens dele spillet op og spille det på forskellige tidspunkter.

Når et hold er færdig med at indsamle spor, kan det for hver del-mysterie forsøge at opklare, hvad sporene peger på ved at bruge opstillingen af mistænkte (spor 1-5) og bunken af fotos af tasker (spor 6-8).

God fornøjelse!